Strøby Strand Broen – historien

Strøby Strand Broens historie

I 1950erne tog sommerhusvæksten ved Strøby Strand for alvor fart, og de mange sommerhusejere satte et utal af brobryggerier i gang. De første broer var primitive træbroer, hvor stærke mænd gik ud i vandet, bankede pæle i havbunden og lagde nogle brædder på til en smal og lav badebro. De fleste broer kom i land af sig selv i det tidlige efterår, når bølgerne slog op mod trædækkets underside og rev broen fra hinanden.

De første modulbroer

Da brobyggerne erfarede, at brodækket skulle højere op over vandoverfladen, var det ikke længere muligt at gå ud i vandet og slå pæle i. I stedet blev det bygget konstruktioner i træ bestående af en sæt ben og et stykke brodæk inde på land. Ved broudsætningen blev konstruktionerne – modulerne – sat ud i rækkefølge med de laveste moduler tættest ved strandkanten, og de længste ben ude på den største vanddybde, så den samlede bro kunne stå vandret. Benene var ikke justerbare i højden, og da havbunden ændres af vinterens storme, kunne det være et mas at få broen til at stå lige ved forårsudsætningen.  Konstruktionerne var fortsat sårbare. De mange flader af træ gav vind og bølger noget at tage fat i, og hvis broerne blev taget for sent ind, når sommeren gik på hæld, så kom de i land af sig selv. Ikke nødvendigvis der hvor broen var blevet sat ud men fordelt i mange stykker langs hele kysten.

Ingeniørerne slår til

Blandt sommerhusejerne var der også handlekraftige ingeniører, der mente sig i stand til tage tage kampen op med naturens kræfter. Beton var svaret. Mange af sommerhusejere var allerede i gang med betonkonstruktioner til kystsikring. Det var således nærliggende også at bygge badebroen i beton. En af ingeniørerne lavede skitser til en række betonpiller med tre meters mellemrum ud fra strandkanten, hvorpå 13 brodæk blev placeret, da betonpillerne stod klar til til den 50 meter lange badebro.  Konstruktionen blev udvidet med lave sidebroer til fortøjning af både (se billedet til venstre). Det gik fint i nogle år, og på grundejerforeningens generalforsamling erklærede formanden i sin beretning: “Nu har badebroen en sådan stand, at der ikke behøves at gøres mere ved den”.
Året efter tog isen de 10 yderste betonpiller, og grundejerne måtte i gang med en ny bro.

Godtfred Nielsens bro

I midten af tresserne var den lokale Strøby Egede smed, Godtfred Nielsen sammen med sin makker Anders Lassesen begyndt at konstruere badebroer, og efterhånden som sommerhusejerne lærte, at deres egne konstruktioner ikke var levedygtige, vendte de blikket mod de to smede. Konceptet var enkelt. Skrævende broben, der stod stabilt, forbundet med brodæk i kraftigt tømmer og en trappe i træ eller metal for enden. Godtfreds badebroer var stabile og solide. De var ikke konstrueret til overvintre på havet, så hvert efterår kom badebroerne ind, når sommerhusejerne lukkede husene ned for vinteren, for igen at blive sat ud, når sommerhusejere vendte tilbage i foråret. Udfordringen var, at det var tungt grej. Benene var af galvaniseret stål, og et enkelt ben kunne veje over 100 kilo, og da benene havde en bredde på næsten tre meter i bunden, skulle der tre-fire mand til at flytte et broben. Brodæk og trappe bestod af solide tømmerkonstruktioner, der særligt om efteråret, når træet var vandfyldt, ligeledes nærmede sig en vægt på 100 kilo.
Det kræver mange stærke fyre og tager mange timer, når 50 meter bro skal ud eller ind. Men konstruktionen er solid, og der ses fortsat nogle af Godtfreds badebroer fra tresserne og halvfjerdserne ved Strøby Strand og andre steder.

Det svage punkt

Godtfred Nielsens konstruktion har en svaghed til fælles med de tidlige modulkonstruktioner i træ. Det hele hænger for godt sammen. Broben og brodæk er solidt fæstnet til hinanden, så broen bliver en sammenhængende konstruktion. Hvis sådan en bro ikke kommer på land inden efterårsstormene, så kan bølgerne slå op på undersiden af brodækket, typisk længst ude hvor vandet er dybest. Så løftes brodækket og brobenene følger med. Sideværts pres af bølger, vind og strøm får derefter broen til at vælte. Derefter går det rigtig galt. Fordi broen er en sammenhængendende konstruktion, er der ikke noget, der kan give efter, intet der kan rive sig løs og flyde væk. Den væltede bro bro bliver liggende i vandet, og bølgerne flår på kort tid broen fuldstændig i stykker. Et andet svagt punkt er de galvaniserede broben. Slitage fra sand og sten i vandet og hårdhændet behandling med hammer og koben under udsætning og indtagning, slider hul i galvaniseringen, så brobenene ruster og svækkes.

En bro ødelægges og en ny konstruktion tager form

Det var, hvad der skete for Grundejerforeningen Lemgaardens badebro i en tidlig storm i august 2007. Vind og bølger fra nordøst løftede broen, der krængede mod vest, et svækket broben brød sammen og på få minutter kollapsede hele broen, som derefter lå i vandet og blev sønderslidt af bølgerne. Jens Larsen og Johs Johansen fra foreningens bestyrelse analyserede forløbet, og benyttede vinteren til at overveje, hvad der skulle gøres, lave beregninger og tegne skitser til en ændret konstruktion. Der var ikke penge i foreningens kasse til at bekoste en helt ny bro, men konstruktionen kunne ændres, så katastrofen ikke gentog sig. Løsningen blev, at reparere de ødelagte ben, erstatte brodækkenes fastmonterede tunge tømmerkonstruktion med nye lette brodæk og forbinde brobenene med lette vanger i aluminium. De nye brodæk blev lagt løst på. Skulle en bølge slå op på undersiden af et brodæk, er det værste, der kan ske, at brodækket rives af og muligvis skylles væk. Det kan erstattes uden store omkostninger. Kombinationen af lette aluminiumsvanger og de lette brodæk gjorde det betydeligt lettere at tage badebroen ud og ind. De tunge ben i stål var dog stadig en udfordring.

Nye lette materialer

Nabo grundejerforeningen, Lendrumgaard, tog nogle år senere fat på et brofornyelsesprojekt. En lokal ildsjæl, Bjørn Haabergaard Larsen, tegnede skitser til broben i søvandsbestandigt aluminium. Et vigtig detalje er, at Bjørn lod brobenene være åbne på en side, så vedligeholdet blev lettere. Der sætter sig ruer og vækster på alt, der opholder sig i vandet, og når den bevoksning sidder inde i et rør, er den vanskelig at fjerne, hvilket bevirker, at det bliver stedse vanskeligere at justere på benenes højde. Med Bjørns løsning blev det langt lettere at rense brobenene og de nødvendige justeringer i forbindelse med broudsætninger blev enklere og hurtigere. Valget af aluminium som materiale reducerede vægten af et broben til en fjerdedel.  Strøby smeden Jens Jensen påtog sig konstruktionen af Bjørns nye design af broben, og der blev hurtigt lavet to badebroer baseret på Bjørns design til Lendrumgaard og en privat broejer.

Strøby Strand Broen bliver til 

Jens og Johs fra Lemgaarden tog en snak med Bjørn, der gennemgik den nye konstruktion i detaljer, og et par år senere kombinerede Jens og Johs deres konstruktion med løst brodæk og vanger med Bjørns banebrydende konstruktion af lette og vedligeholdelses-venlige broben. Jens og Johs havde længe været optagede af at reducere brugen af værktøj, dyre bolte og andet materiel, der kan tabes i vandet, og som sjældent kan findes igen. Det var i første omgang blevet til en hjemmestrikket løsning med bræddebolte og en split til brug i befæstelsen af vangerne. Denne løsning blev kombineret med Bjørns system til justering af broben for endelig at blive forfinet af smed Jens, der designede den standard bolt, der nu benyttes i alle Strøby Strand Broens samlinger.
Andre hørte om brokonceptet og spurgte om der var flere broer at få. Det førte til, at Jens (smeden) og Johs tegnede og konstruerede en bro i foråret 2023, som blev opsat i løbet af sommeren, og derefter gik de to sammen om at markedsføre og sælge en moderne let og enkelt badebro med solid konstruktion tilpasset havmiljøet og de kræfter, som vind og bølger udsætter en badebro for. Det blev til Strøby Strand Broen.