Kontakt

Strøby Strand Broen er et samarbejde mellem smed Jens Jensen og journalist Johs Johansen. Vi bor begge ved Strøby Strand og har mange års erfaring med udvikling, fremstilling, vedligehold, udsætning og indtagning af badebroer. Vi kender kysten og havets kræfter. Vi har lært, hvad der virker, og er opmærksomme på, at konstruktionen og brugen af en badebro skal spille sammen med – ikke mod – naturens kræfter.
Vi har sammen med andre gode kræfter videreudviklet den badebro, der i løbet af tresserne blev skabt af smedemester Godtfred Nielsen, der sammen med Anker Lassesen havde en kleinsmedie i Strøby Egede, og byggede de første badebroer, da sommerhusejerne slog sig ned ved Strøby Strand.
