Strøby Strand Broen – udbygning

Strøby Strand Broen kan udbygges

Den viste bro kan forlænges med brofag a tre meter. Der kan findes kommunale regler, der fastsætter en maksimal længde for badebroer. I praksis afgøres længden af vanddybden ved brohovedet. Det mandskab, der sætter broen ud, skal helst have hovedet oven vande – også ved det sidste brofag.

Ekstra elementer

Der er mange muligheder for ekstra detaljer på såvel selve broen og til at transportere og opbevare broen.
Nedenfor følger nogle eksempler:

  • Brohoved med ekstra bredde
  • Kørestolsvenlighed (brohoved med særlig trappe)
  • Ejerens navn svejset på alle broben
  • Stift gelænder
  • Udjævning af stigning på landdel (ekstra brodæk og specialben)
  • Ekstra trappe midt på broen (til børn)
  • Lav sidebro til ombordstigning i kajak
  • Specialvogn til transport af brodele under udsætning og indtagning
  • Opbevaringsenhed for bro, der fungerer som tyverisikring ved vinteropbevaring

Ved ønsker om særlige faciliteter – beskriv behovet – så finder vi en løsning.